Følg os her:

Strandinger

U20

4. november 1916

<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->

Om aftenen d. 4. november 1916 gik den tyske ubåd U20 på grund ved Vrist. Det var under 1. Verdenskrig, og Danmark var neutralt. Men for at undgå at ubåden faldt i hænderne på englænderne, sprængte den tyske besætning den i luften kl. 12.00 søndag d. 5. november.

<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Maleren Niels Bjerre boede i Klithuset nær ved, hvor U20 gik på grund. I et brev til sin svoger fortalte han om sine oplevelser:
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Næsten lige ud herfor var en undervandsbåd stødt i havstokken. Lidt udenfor lå tre torpedobåde og i horisonten sås endnu flere. Nogle havde talt 14.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->

På stranden blev der hurtigt fuld af mennesker. Redningsbåden gik ud men blev bedt om at holde sig væk. Før de kom med båden havde redningsmændene opsendt en raket, og et chok var gået gennem hele ubådens besætning. Vel nok ved tanken om englænderne.

<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
På ubåden var der travl aktivitet. På kommandobroen stod officererne. Periskopet var taget ned, men øverst oppe stod en matros og signalerede uafbrudt ud til torpedobådene, som arbejdede på at få ubåden fri.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
De måtte dog snart opgive. Dele af en maskinkanon blev fjernet og mængder af projektiler og meget andet blev kastet i havet. Båden lå og rullede og matroserne hang i linerne som akrobater, når de vældige søer slog indover båden.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Der var vel en 40 mand, og de havde travlt med at komme fra borde i små både. De kylede deres tøjbylter ned og sprang selv efter. Det hele gik i en lynende fart. Også en lille grævlingehund fik de med.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->

Desværre var jeg hjemme at spise til middag, da båden blev sprængt. Da jeg kom tilbage vajede det tyske krigsflag fra bagstavnen af den. Vældige flager af forvredet jern lå spredt over hele stranden og langt ind i klitterne.

<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->

Efter fleres sigende havde det været, som en tæt sværm af sorte fugle var fløjet op fra stranden, og jernstykkerne havde sust folk om ørene netop som fugles vingeslag.

<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
En fiskehandler Winkler fra Berlin, som jeg godt kender, var med derude. Han stod på toppen af en klit med hatten i hånden og græd da eksplosionen gik for sig.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Ellers tror jeg ikke, at der var nogen der ynkede ubåden, der sikkert har meget ondt på sin samvittighed. Din hengivne svoger Niels Bjerre.

Passagerdamperen Lusitania

Niels Bjerre slutter sit brev med at skrive, at ubåden sikkert havde meget ondt på sin samvittighed og deri havde han ganske ret.

U20 var en af Tysklands mest berømte ubåde under 1. Verdenskrig. Den var bygget på det kejserlige værft i Danzig og var den første ubåd med dieselmotor. Inden det forliste ved Vrist nåede det at sænke 36 skibe. Heriblandt passagerdamperen Lusitania.

Den 7. maj 1915 var Lusitania på vej fra New York til Liverpool. Syd for Irland affyrede U20 sine torpedoer mod det og skibet sank med 1198 passagerer ombord. Flere af de omkomne var amerikanske statsborgere og sænkningen af skibet blev derfor en medvirkende årsag til, at USA gik ind i 1. Verdenskrig på britisk side.

Tekniske data

Vægt: 837 tons
Længde: 50,5 meter
Bredde: 4,05 meter
Dybgang: 3,10 meter
Dykkedybde: 50 meter
Rækkevidde: 7600 sømil
Besætning: 35 mand inkl. 4 officerer
Kaptajn: Walther Schwieger

Foruden torpedoer var U20 bevæbnet med 1 stk. 8,8 cm kanon.

Souvenirs

Inden U20 blev sprængt i luften ødelagde den tyske besætning periskopet og alt, hvad der var af værdi i tårnet. Derefter blev sprængladninger placeret for- og agter på ubåden, men kun den ene blev udløst. Selvom man fandt vragstykker op til 1,5 km væk var ubåden derfor forholdsvis intakt.

U20 lå så tæt på land, at man kunne gå tørskoet om bord. Derfor blev der i den første tid fjernet ting fra ubåden af folk, som var ude efter souvenirs. Alt ombord på ubåden fra svensknøgler til skibsklokken var mærket ”U20”, men det betyder ikke, at alt der er mærket ”U20” er originalt. Der blev for eksempel lavet flere afstøbninger af skibsklokke og en kopi blev brugt som skoleklokke på Vrist Skole.

Souvenirjagten var dog ikke ufarlig. I vraget lå ca. 300 granater og i det ene udskydningsrør sad en torpedo, som ikke var detoneret ved eksplosionen.

Bjergning

I 1918 blev skroget af U20 købt af et københavnsk skibsophugningsfirma, som straks gik i kompagniskab med entreprenør Jens Rønn fra Harboøre. Metaldele blev herefter bjerget fra ubåden og renset, hvorefter det blev fyldt på tønder og solgt.

Der sprænges igen

Efterhånden sandede vraget af U20 til, så det til sidst kun var ubådens tårn, som ragede op over vandet. Da vraget med sin last af sprængstof udgjorde en fare for fiskerne og redningsbåden, krævede Marineministeriet at det blev sprængt i luften. Sprængningen fandt sted i august 1925.

Genstande fra U20

På Sea War Museum i Thyborøn kan man se en række genstande fra ubåden U20. Bl.a. ubådstårnet og kanoner.

Powered by Søgaard & Co.