Følg os her:

Strandinger

Alexander Nevskij

25. september 1868

Denne funktion kræver at cookies er slået til. For at få vist indhold skal du slå cookies til i din browser og/eller acceptere cookies på dette website. OK

Lyt til en fortælling om Alexander Nevskijs dramatiske forlis

<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Kl. 4 om morgenen d. 25. september 1868 blev folk på Harboøre vækket af høje drøn og brag. Fiskere der havde aftjent deres værnepligt i flåden genkendte lyden af kanoner. Et orlogsskib måtte ligge ud for kysten.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Skibet var den russiske fregat Alexander Nevskij. Det blæste en stiv kuling fra V.N.V. og søen var meget høj. Præcis kl. 2.30 om natten var det stødt på revlen.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
For at redde de 724 mænd om bord og sikre, at skibet ikke drev ud på dybt vand med ødelagt bund, måtte kaptajn Oscar von Kræmer handle hurtigt.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Et anker blev firet af, masterne blev kappet og kanonerne i bagbords side blev kastet overbord , så skibet ville krænge mod styrbord med dækket ind mod land.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Det syn, som mødte besætningen ved daggry var en lav og sandet kyst med en kolossal brænding. En fiskerbåd var trukket op på stranden og de kunne få øje på enkelte huse og mennesker.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Kaptajn von Kræmer vurderede, at folk på kysten kun kunne yde begrænset hjælp. Derfor blev besætningen beordret til at bygge tømmerflåder og klargøre skibets admiralchalup og en jolle.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Kl. 6 om morgenen blev chaluppen sat i vandet. Om bord var 16 mænd anført af løjtnant Osteletskij. De nåede i land, men undervejs blev båden fyldt med vand og årene revet væk.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
På stranden mødte Osteletskij Pastor Vaupel fra Harboøre, som kunne fransk og tysk. Osteletskij fortalte ham, at zarens søn Storhertug Alexej befandt sig ude på skibet.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Fregatten havde været på øvelsestogt i Middelhavet for at storhertug Alexej kunne lære navigation. På vej hjem til Skt. Petersborg havde de mistet orienteringen og nu var de strandet her.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Imens Osteletskij og Pastor Vaubel talte, arbejdede mandskabet fra Flyvholm redningsstation på at skabe kontakt til fregatten. Men heldet var ikke med dem den dag.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Frem til middagstid kæmpede de med at få båden i vandet og etablere kontakt til fregatten med redningsraketten, så redningsstolen kunne sendes ud.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Begge dele lykkedes. Men desværre. Efter den første tur var redningsbåden så beskadiget, at den ikke kunne gå ud igen og lidt efter sprang redningsstolens trosse som en sytråd.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Klokken var nu omkring kl. 2 om eftermiddagen og redningsmandskabet var uden materiel. Men nu blev havet roligere og himlen klarede op og andre kunne tage over.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Løjtnant Osteletskij fandt på at fastgøre chaluppen til de reb, der efter redningsmændenes arbejde med raketapparatet, stadig forbandt skibet med land. Chaluppen kunne nu trækkes ud og ind af de russiske søfolk.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Samtidig begyndte fiskerne, at gå ud med deres både. Den første ved fregatten var en fiskerbåd fra Harboøre ført af Peiter Hyld. Inden en halv time var den tilbage med otte matroser og en officer.
<!--@ItemPublisher:Item.Titel-->
Chaluppen og fiskerbådene sejlede i pendulfart mellem fregatten og kysten. Kl. 18.30 var storhertugen og hele besætningen reddet i land. Alle blev indkvarteret i gårde og huse på Harboøre.

Katastrofekurs

På stranden fortæller løjtnant Osteletskij til pastor Vaubel, at Alexander Nevskij havde mistet orienteringen i Nordsøen. Men hvordan kunne det ske for besætningen på en af de prægtigste orlogsfregatter i den russiske flåde?

Kaptajn Oscar von Kræmer havde fået det ærefulde hverv at være kaptajn på det skib, hvor storfyrst Alexej modtog sin uddannelse i søfart. Med var imidlertid også storfyrstens lærer admiral Possiet og det gav problemer. Beslutninger om skibets navigation lå ubetinget hos kaptajnen. Ikke desto mindre havde admiral Possiet på turen rundt i Middelhavet gentagne gange blandet sig i kommandoen - og det gjorde han også i Nordsøen.

På vej ud af Den engelske Kanal havde man fastlagt skibets position. Dagen efter havde det været diset og man havde derfor ikke kunne måle solhøjden kl. 12.00. I stedet måtte man beregne skibets position ud fra en analyse af skibets fart og kompaskurs. En normal procedure, som forsatte de følgende dage.

Som anbefalet i lodsbøgerne havde skibet kurs mod Lindesnes Fyr på sydspidsen af Norge. Aftenen før skibets forlis ønskede admiral Possiet imidlertid, at man lagde en ny kurs og sigtede mod Hanstholm Fyr. Kaptajn Kræmer blev kaldt ned i admiralens kahyt, hvor forslaget blev fremlagt. Efter at have drøftet diverse usikkerhedsmomenter måtte kaptajnen godkende admiralens ordre.

Admiral Possiet begik dermed samme fatale fejl som talrige andre skibsførere på vej gennem Nordsøen. Han tog ikke højde for de stærke strømme, som opstår når vindretningen pludselig vender. Blev et skib på denne måde ”forsat af strømmen”, kunne det befinde sig langt fra den position, besætningen havde beregnet sig frem til. Det var det, som også skete for Alexander Nevskij.

Eventyrslottet

For de lokale fiskere i Harboøre Bjergelav, som stod for at bjerge alt af værdi, var det at gå ombord på Alexander Nevskij, som at træde ind i et eventyrslot. Tunge mahognimøbler, forgyldte spejle, paneler og døre, samt porcelæn og krystalglas - alt blev firet ned i fiskernes havskibe og roet i land.

De dele som hørte skibet til, som tovværk, vragtræ og kobberbolte, blev solgt direkte på stranden, mens det fine inventar blev kørt til Lemvig og anbragt i et pakhus. Her kunne man bese de bugnende lagre af møbler, porcelæn, dækketøj og sågar et fortepiano. Auktionen blev annonceret så langt væk som i København, Hamborg og Flensborg, men mange af de fine ting blev også købt af folk på lemvigegnen.

På sporet af Alexander Nevskij

Et af ankerne fra Alexander Nevskij kan ses midt på havnen i Thyborøn. Et andet kan ses ved Harboøre Kirke. 

 

Powered by Søgaard & Co.