Redningsdamperen Vestkysten

Redningsdamperen Vestkysten kom til den jyske vestkyst i december 1895. Anskaffelsen af redningsdamperen var en direkte konsekvens af den store ulykke i 1893, hvor 48 vestkystfiskere druknede. Med Vestkysten fik man et sødygtigt skib, som kunne redde fiskerne i de åbne både fra havsiden og ikke kun med redningsbåde fra land.

Redningsdamperen havde endvidere til opgave at holde øje med sejlløbet i Thyborøn Kanal og holde det korrekt markeret med bøjer og båker. Damperen skulle også slæbe fartøjer ind og ud af kanalen, hvis vejr og vind eller havari gjorde det nødvendigt.

På billedet ses redningsdamperen Vestkysten ved indsejlingen til Lemvig Havn den 9. september 1900.

Ejet af Fiskeriministeriet

Redningsdamperen var stationeret i Lemvig indtil 1916, hvor Thyborøn Havn stod færdig.
Det var Fiskeriministeriet, som ejede redningsdamperen, mens redningsbådene hørte under Redningsvæsenet.
Ved Vestkystens 40års jubilæum i 1935 blev det gjort op, at redningsdamperen havde ydet hjælp til i alt 537 fiskerbåde og 2295 fiskere. Hertil kom et antal handelsskibe. 

Endnu en redningsdamper

Redningsdamperen Vestkysten gjorde stor nytte, men det viste sig hurtigt, at den ikke kunne løfte opgaven alene. Der var brug for et skib mere, så man kunne operere både nord og syd for Thyborøn Kanal, når vejret var dårligt. I 1904 kom så redningsdamperen Vesterhavet, som også fik base i Lemvig Havn.

Vesterhavet i aktion

Allerede i den første uge af Vesterhavets tjenestetid var der bud efter den. En decembernat i 1904 samlede damperen 32 fiskere op ud for Harboøre, som ikke kunne nå i land på grund af en østenstorm. Med fiskerne sikkert ombord lagde damperen sig til at vente på bedre vejr, og hen under morgenen kunne fiskerne igen gå i deres både og selv komme i land med fangsterne. Fiskerne var fulde af ros overfor Vesterhavets besætning, som havde serveret kaffe samt kogte kartofler og fisk for dem, mens de ventede. 

Nyt redningsskib med samme navn

I 1945 blev den gamle redningsdamper afløst af et nyt redningsskib, som overtog navnet Vestkysten. Det nye Vestkysten var et meget sødygtigt skib, bygget til at bugsere og slæbe andre skibe i land. Under den store novemberstorm i 1981 blev skibet kaldt ud, men det kunne ikke komme i land igen, da stormen havde flyttet den tonstunge cementklods, som holdt anduvningsbøjen fast ud for Thyborøn Kanal. Det ville være for farligt at forsøge at finde sejlrenden i dårligt vejr. Vestkystens besætning slog koldt vand i blodet og ventede på at vinden lagde sig, så de efterfølgende kunne sejle sikkert i havn. 

Vestkysten hjælper fiskekutter

Sommeren 1974 cirka 15 sømil vest for Hanstholm. Redningsskibet Vestkysten er på vej hjem til Thyborøn med en fiskekutter fra Hirtshals på slæb, som havde fået maskinskade. Under bugseringen blev kutteren påsejlet af et finsk tankskib, så hele agterenden blev skåret af og sank. Det er derfor, kutteren ligger så skævt i vandet. På Vestkystens dæk ses: Styrmand Sonnichsen, bedstemand Mose Hansen, matros Ole Stie Olesen og kok Herman Olesen. Bagest følger Thyborøn Redningsbåd.

Fiskerikontrol

I 1987 kom det tredje redningsskib med navnet Vestkysten til Thyborøn. Som noget nyt skulle skibet ikke kun udføre redningsopgaver men også foretage fiskerikontrol i Nordsøen. Det krævede tilvænning hos besætningen at opfatte selv som kontrollant overfor de fiskere, som hidtil havde set dem som redningsfolk. I dag er det kontrolopgaverne, der fylder mest, men redningsopgaverne har dog højeste prioritet. Vestkysten skal altid holde sig parat til at rykke ud, hvis et skib kommer i havsnød. 

Øjenvidneberetninger fra aktion

Den 30. oktober 2000 var en tysk coaster i havsnød langt ude på Nordsøen under en storm. Redningsskibet Vestkysten kom coasteren ”Faros” til undsætning, men i forsøget på at redde de syv nødstedte søfolk omkom en af redningsmændene. Se DR-Dokumentaren ”M/S Faros” med øjenvidneberetninger fra redningsaktionen.