Tuskær Redningsstation

Redningsstationen er oprettet som en af de første i Danmark allerede i 1847. Stationen var helt fra starten udstyret med både redningsbåd, bådhus og raketapparat. Bådhuset blev siden ombygget og i 1936 blev den nuværende redningsstation på Rubyvej opført. I dag rummer huset en udstilling om redningsstationen, som holdes åbent i sommerhalvåret.

Der er reddet 606 skibsbrudne i en periode på næsten 100 år (frem til 1953) fra Tuskær Redningsstation. Stationen blev nedlagt i 1970’erne.  

På billedet ses redningsbåden og mandskab i 1953. 

Fiskerbåd fra Harboøre reddes i 1893

Den 21. november 1893 modtog opsynsmand Jesper Olesen underretning fra stationen i Ferring om, at ”Havet var meget oprørt, og at en Del fiskere fra Harboøre vare ude paa Fiskeri.” Han konstaterede hurtigt, at ”alle Fiskerbaade fra Fjaltring vare paa Land.” Men i kikkerten så han en båd ude på havet, og han gav ordre til at samle redningsmandskabet. Fra stranden kunne de se, at fiskerbåden i mellemtiden var gået på land, men en anden båd havde ankret op længere ude, og derfor blev redningsbåden søsat. ”Med megen Anstrengelse lykkedes det at komme over Revlen, ud til Baaden og indtog dens Besætning 6 Mand hvormed de lykkeligt landsatte Kl. 11. Fiskerbaaden som var fra Harboøre og blev ført af Christen Jensen, blev liggende for Ankeret, den havde kun en Aare, de øvrige vare brækkede af Braadsøer. ” 

Ariels stranding 1897

Den 26. februar 1897 strandede dampskibet Ariel af Amsterdam ud for Fjaltring. Der var stiv kuling og høj sø. Da redningsmandskabet fra Tuskær ankom til strandingsstedet, stod skibet på revlen med bredsiden mod land og blev jævnligt overskyllet af brodsøerne. Fire mand af besætningen var allerede kommet i land i egen båd, men der var 10 tilbage på skibet. Efter flere forgæves forsøg på at opnå kontakt med mandskabet med raketliner blev redningsbåden søsat næsten morgen. Første forsøg på at få sat redningsbåden ud mislykkedes – båden blev fyldt med vand og kastet ind på land igen. Viborg Stifts Tidende reporterer fra aktionen: ”Flere Aarer vare brækkede; men der var ikke Tale om, at Mandskabet lod sig forknytte ; hver indtog sin Plads igjen som den mest ligefremme Ting af Verden.”  Andet forsøg lykkedes med hjælp fra redningsmandskabet fra Thorminde, som ”med Line om Livet fulgte med Baaden saa langt ud som det var muligt.” Besætningen på Ariel blev reddet over i redningsbåden, som ”roede ind efter og heldig landsatte.”

Ariel havde været lastet med kostbare ting som kaffe, cigarer, kakao, papir og alkohol, som blev bjerget i land og solgt på strandingsauktion ”til stor Skade for Egnens Købmænd, der i flere Aar efter led derunder, da alle Folk havde forsynet sig rigeligt.”

Bjergningsdamperen Ægir af Lemvig

Ombord på det strandede skib Ariel var også en ladning jernbaneskinner, som bjergningsfartøjet Ægir var i færd med at bjerge i sommeren 1899. Ved middagstid den 17. juni blæste det op og søen blev urolig. Den fuldt lastede Ægir stødte derfor mod Ariels vrag og ”fik en saa betydelig Læk i Bunden, at Besætningen saa sig nødsaget til at sætte Den ind paa Land saa hurtigt saa mulig for derved at undgaa, at Skibet sank ude paa dyb Vand”, som der står i redningsprotokollen. Besætningen var ikke i fare og klarede sig i land uden hjælp fra redningsmandskabet.