Ferring Redningsstation

Redningsstationen i Ferring er oprettet i 1860 som raketstation. I 1888 blev der bygget et hus til raketapparatet, men det blev flyttet i 1903, fordi det lå for yderligt på skrænten og i fare for at skride i havet. Redningsstationen blev flyttet til Redningsvej 5, hvor det lå ved siden af strandfogedens hus. Bygningen eksisterer stadig, og er i dag en del af en privat beboelse.

Raketapparatet kom i brug allerede en måneds tid efter stationens oprettelse; nemlig ved en storm d. 4. oktober 1860, hvor besætningen fra den tyske galease ”Margrethe” blev reddet. Stationen i Ferring var i aktion for sidste gang i december 1932, hvor redningsmandskabet hjalp to besætningsmedlemmer fra skibet ”Johanne” af Warel i land. 

Jens Fjordside

”Den haardeste Tørn har vi den Nat, da Redningen mislykkes trods de kraftigste Anstrengelser” fortalte Jens Fjordside, som var redningsmand i Ferring. Han havde været med i 1903, da ”Capella” af Arendal forliste ud for Ferring og alle 15 besætningsmedlemmer omkom. 

Den store ulykke i 1893

Jens Fjordside var også ude at fiske på dagen for ”den store ulykke” i 1893, og han fortæller: ”Alle Baadelag langs hele Kysten gik ud. Her fra Ferring kom vi lidt sent af Sted, og det blev vor Redning.[…] Vi blev enige om at opgive Fiskeriet og vende Næsen hjemefter. Vi var næppe naaet Halvvejs ind, før et af de haardeste Uvejr, jeg mindes, var over os.” Jens Fjordside og hans bådelav kom sikkert i land, hvor de blev mødt af strandfogeden, som havde bud fra Liløre Redningsstation: Alle fiskerbådene nordpå var ude, og ingen var endnu vendt tilbage. Det var nødvendigt at søsætte redningsbåden, men fra Liløres redningsbesætning var kun to hjemme – resten var på havet. Der var ingen tid at spilde; Jens Fjordside og hans kollegaer løb afsted – fra Ferring til Liløre Redningsstation – en tur på næsten 5 km. Træskoene blev for tunge, så de blev smidt, og mændene løb barfodede langs stranden. Med besætningen fra en anden fiskerbåd, der selv lige havde klaret skærene gennem brændingen, var de nok til at bemande redningsbåden, som hurtigt blev sat ud. Fiskerbåden ”Fortuna” var i problemer og ethvert forsøg på landing ville være den visse død. Redningsbåden lagde sig op til fiskerbåden: ”Da saa vi alle seks Mand slippe aarene, kaste sig i vandet og gribe fat i Torvene, der hang som en Guilande fra Redningsbaadens Ræling. Et Øjeblik efter var de i Sikkerhed hos os i Redningbaaden.”  Landingen af redningsbåden gik glat, men meldingerne på land var triste. ”Der var kommet det ene Budskab efter det andet om Baadenes kæntring i Brændingen.”

Jens Fjordside modtog senere en medalje for sin indsats. 

Raketapparatet i brug

Ferring Redningsstation havde ingen redningsbåd, fordi det under Bovbjergs skrænter var umuligt at sætte en båd ud, når havet havde rejst sig, og bølgerne blev slynget op ad skrænten. Dengang var stranden meget smallere end i dag, hvor man både har høfderne og samtidig også ’sandfodrer’ kysterne, så havet altid har noget strand at ’æde af’.   

Den 23. december 1886 strandede damperen Lutka af Danzig lige under Bovbjerg. Der var helt vindstille, men tyk tåge. Mandskabet blev ombord og fik losset dele af lasten, som bestod af kul. Men så blæste det op, og skibet drev længere ind mod land, og mandskabet hejsede nødflaget. Raketapparatet fra Ferring kom til og der blev opnået kontakt med skibet. Besætningen blev reddet i land med redningsstolen. I Lemvig Folkeblad står: ”Redningen af den atten Mand store Besætning frembød store Vanskeligheder og varede i over to Timer, da Mandskabet i Redningsstolen maatte hales heelt op paa Bjerget, som paa dette Sted har en Højde af omtrent 150 Fod; men den foregik dog uden videre Uheld.”

På billedet ses et strandet skib ved Bovbjerg – Urania i 1888.