Denne kyst er en Jernkyst, uden havne og tilflugtssteder, hvilken skibe derfor i almindelighed bør undgå med alle vinde, der ikke blæser fra land.
Citat Danske Lods 1866
I århundreder var Nordsøen frygtet af søfolk. Havet var barskt i stormvejr og strømforholdene svære at beregne. Et skib kunne let blive forsat af strømmen og komme ud af kurs. Samtidig var den jyske vestkyst lav og uden havne eller beskyttende vige. Kom man først i problemer, kunne den sandfyldte brænding slå et skib til vrag på ingen tid. Derfor blev den jyske vestkyst betegnet som en Jernkyst.
Jernkysten.dk fortæller om skibe, som strandede på kysten mellem Thyborøn og Hvide Sande, og om de redningsmænd, fremmede søfolk, passagerer og lokale, som oplevede de dramatiske begivenheder på nærmeste hold. Så tag med på opdagelse på kysten i et hjørne af Danmark, tæt på den store verden.
Følg os her: